Jarden, A., Rashid, T., Roache, A., Lomas, T., Beicker, J., & Stricker, J. (2019). Ethical guidelines for

positive psychology practice (version 1.0: Danish). International Journal of Wellbeing, 9(3), 1-32.

doi:10.5502/ijw.v9i3.1189

Guideline version 1.0, 31st March 2020

Aaron Jarden

University of Melbourne

aaron.jarden@unimelb.edu.au

SPECIAL ISSUE

Etiske guidelines for

positiv psykologisk-praksis

Aaron Jarden · Tayyab Rashid · Annalise Roache · Tim Lomas · Julie Beicker · Jannie Stricker

http://creativecommons.org/licenses/by-nc

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Indhold

Indledende noter………………………………………………………………………………….. 4

Introduktion……………………………………………………………………………………. 4

Professionelle organisationer og de etiske guidelines for positiv psykologisk-praksis... 4

Formålet med disse guidelines………………………………………………………………. 5

Hvem er disse guidelines for? ……………………………………………………………….. 5

Guidelines midlertidige karakter……………………………………………………………. 5

Grundlæggende definitioner………………………………………………………………… 6

Første sektion: Værdier, styrker og principper………………………………………………… 8

Værdier for positiv psykologi praktiserende……………………………………………….. 9

Styrker for positiv psykologi praktiserende………………………………………………... 9

Etiske principper for positiv psykologi praktiserende……………………………………. 10

Anden sektion: Anvendelse af de etiske guidelines I Praksis……………………………….. 14

Tre vigtige overvejelser………………………………………………………………………. 14

Etisk beslutningstagning……………………………………………………………………... 14

Arbejdshensyn………………………………………………………………………………… 15

Ændringer hos klienterne……………………………………………………………………. 15

Ændringer i nærmiljøet………………………………………………………………………. 15

Aktuel følelsesmæssig tilstand og trivsels niveau………………………………………… 16

Undgåelse……………………………………………………………………………………… 16

Magtforskelle………………………………………………………………………………….. 16

Overforbrug af styrker……………………………………………………………………….. 17

Praktisk visdom………………………………………………………………………………. 17

Vedligeholdelse af resiliens og buffer mod udbrændthed……………………………….. 17

Erklæring af uddannelse og kompetencer…………………………………………………. 17

Værdsættelse af betydningen af den kulturelle kontekst………………………………… 18

Løsning af etiske dilemmaer – En trinvis vejledning………………………………………… 19

Guide til selv evaluering………………………………………………………………………… 20

Afsnit tre: Case eksempler på etisk praksis…………………………………………………… 21

Case eksempel 1: Kulturel - anvendelse af PPI´er med kulturel sensitivitet…………… 21

Case eksempel 2: Coaching – Coaching af klienter der er under forandrende

omstændigheder…………………………………………………………………………........ 22

Case eksempel 3: Klinisk – arbejde med traumer…………………………………………. 23

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Case eksempel 4: Organisatorisk – pres på forkert gengivelse af data…………………. 23

Case eksempel 5: Mentoring – motivere ”uvillige” deltagere i et ubalanceret forhold.. 24

Case eksempel 6: uddannelse – implementering af trivsels programmer hvor

forhåbningerne er forhindret på grund af eksisterende praksis…………………. ……... 25

Relevant guidelines……………………………………………………………………………… 27

Tak………………………………………………………………………………………………… 28

Indledende underskrivere til de Etiske Guidelines for Positiv Psykologi-Praksis……….. 29

Referencer………………………………………………………………………………………… 31

Videre læsning…………………………………………………………………………………… 31

Erklæring: Disse guidelines er resultatet af en uafhængig samarbejdsgruppe ledet af Aaron

Jarden, Tayyab Rashid, Annalise Roache og Tim Lomas. Guidelines er uafhængige af

organisationer eller netværk, dog er adskillige parter blevet involveret i udviklingen og

raffineringen af denne første udgave. Det er forfatternes intention at opdatere disse guidelines

halvårligt for at styrke deres anvendelighed. Vi tager gerne imod feedback på:

aaron.jarden@unimelb.edu.au

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Indledende noter

Introduktion

Etisk perfektion er (måske) et utopisk ideal, da mennesker, inklusive den positiv psykologi

praktiserende (PPP’eren), er fejlbarlige, sårbare og ufuldkommne. Kompleksiteterne i det

moderne liv, med en stadig voksende cyperverden, uberegnelige klimaændringer,

flygtningekriser, nye identiteter og øget økonomisk polarisering skærper menneskets

sårbarhed. Psykologiske tilbud, især dem med et eksplicit mål om at gendanne eller forbedre

velvære og trivsel, tilbydes ikke uden konkurrerende prioriteringer og etiske dilemmaer. Intet

enkelt sæt af etiske guidelines, standarder eller endda vedtægter kan fuldt ud indkapsle de

menneskelige kompleksiteter. Men et sæt bredt baserede værdier, personlige styrker og

principper kan ikke desto mindre lede os til mere etisk beslutningstagning, især når vi

anvender positive psykologi interventioner (PPI'er), der generisk sigter mod at forbedre

velbefindende.

Disse guidelines indeholder a) værdier, b) styrker og c) principper for positiv psykologi-

praksis. Det er vigtigt at bemærke, at ‘guidelines’ normalt er en del af et bredere rammesæt,

som vil variere efter kontekst og jurisdiktion. For eksempel kan guidelines være nederste

element af et normgivende hierarki som det, der er afbildet i figur 1 nedenfor:

Figur 1. Guidelines og de bredere rammer.

Det er derfor vigtigt at overveje guidelines i forhold til andre relevante rammer. Selvom en

enkelt person eller organisation kan vælge at tilslutte sig og godtage disse guidelines for

"positiv psykologi-praksis", er det i nogle lande f.eks. (som i Danmark) ikke lovligt at kalde sig

for "positiv psykolog" – og det er derfor vigtigt at være opmærksom på lokale begrænsninger

og lovkrav.

Professionelle organisationer og de etiske guidelines for positiv psykologisk-praksis

Når en praktiserende er medlem af en relevant faglig organisation (som f.eks. American

Psychology Association, Australian Psychological Society, International Coach Federation), er

det denne organisations standarder, kodeks eller guidelines, der først og fremmest er gældende

for deres praksis. Vi forventer, at når en praktiserende er medlem af en licenseret- eller

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

akkrediteret organisation (f.eks. College of Psychologists), med tilstrækkelig træning,

uddannelse og erfaring i at praktisere psykologi eller beslægtede områder, er sådanne

praktiserende personer dermed bekendt med reglerne, såvel som standarder, forskrifter,

vedtægter og procedurer for praktiseringen af psykologi inden for deres jurisdiktion. De etiske

guidelines for positiv psykologisk-praksis, som er introduceret her, er designet til at bidrage til,

og ikke erstatte, sådanne eksisterende jurisdiktioner/professionelle koder og retningslinjer. Som

sådan giver disse guidelines også et grundlag for praktiserende, der ikke er tilknyttet en

professionel organisation.

Formålet med disse guidelines

Hvorfor have et sæt etiske guidelines? Disse guidelines har til formål at styrke den etiske

praksis for positiv psykologi (PP) ved at udvise en forpligtelse til videnskabelig og

evidensbaseret praksis indenfor området. De sigter mod at tilskynde til en opretholdelse af

(rimelig) troværdighed til videnskaben om trivsel og velvære og for at tilskynde de

praktiserende til at overveje samme guidelines for fremstilling og markedsføring af de

potentielle fordele. Disse guidelines forsøger at fremme en klarere forståelse af, hvad der er

etisk informeret praksis med positiv psykologi, både overfor PPP'ere og for andre. Ved hjælp af

sådanne guidelines forventes PPP’ere at udvise en forpligtelse til aspekter som1:

a) at studere forskningen nøje og opbygge praksis ud fra en videnskabelig tilgang;

b) løbende opdatering af deres viden gennem læring og faglig udvikling;

c) præcis og omhyggelig kommunikation af videnskabens begrænsninger relateret til

PPI'er samt potentielle fordele og faldgruber ved specifikke PPI'er og

trivselsprogrammer; og

d) monitorere deres klienters velbefindende samt forandringer i trivsel - positive som

negative – i processen

Hvem er disse guidelines for?

Formålet med disse guidelines er at forbedre optimal etisk praksis for PPP'ere og dermed

handle gavnligt (at gøre godt for andre) og ikke-skadeligt (undgå at gøre skade på andre). Som

sådan er disse guidelines for fagfolk (f.eks. psykologer) og andre (f.eks. studerende eller dem

uden nogen tilknytning), der leverer PPI'er eller anvender viden fra området positiv psykologi i

deres praksis. Dette er ikke retningslinjer for, hvordan man bruger eller leverer bestemte PPI'er.

Guidelines midlertidige karakter

Vi bemærker, at de nuværende guidelines (version 1.0, 19. juli 2019) er midlertidige og

underlagt løbende revision hvert andet år gennem en iterativ høringsproces med de vigtigste

interessenter. En sådan regelmæssighed er med til at sikre, at disse guidelines er agtsomme

over for kontekstuelle ændringer og afspejler udviklingen lokalt såvel som globalt, og med det

in mente modtager vi altid meget gerne feedback.

Det er også værd at bemærke, at det kun er engelsktalende, og for det meste vestlige lande,

som har influeret udviklingen af disse guidelines, og i den henseende har disse guidelines sine

begrænsninger. Da dette dokument imidlertid er i fortsat udvikling, identificeret ved

1 Vi har udvalgt fire eksempler for at demonstrere sådanne forpligtelser. Bemærk dog, at denne liste kunne have været længere.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

versionsnummer, håbes det, at fremtidige versioner vil inkorporere retningslinjer og guidelines

fra ikke-engelsktalende og ikke-vestlige lande.

Grundlæggende definitioner

Klient:

Den praktiserende arbejder med klienter. “Klient” er en generisk betegnelse, der henviser til

modtageren af ydelserne, som f.eks. (dog ikke begrænset til) et individ, et par, en familie, en

gruppe, en organisation, en sponsor eller en anden specificeret social enhed.

Koder vs. guidelines:

En kode har normalt lovmæssige eller håndhævelsesmæssige konsekvenser, mens guidelines

antyder best practice, som normalt ikke er "reguleret" eller "kontrolleret". Guidelines indebærer i

sagens natur at omstændighederne er varierende og komplekse, og at dét at efterleve

guidelines ofte kræver, at den praktiserende anvender praktisk visdom - en kombination af

erfaring og sund fornuft.

PP:

PP: Positiv psykologi. Der er mange måder at konceptualisere og definere PP, men oftest

operationaliseres det som den videnskabelige undersøgelse og fremme af overordnede

konstruktioner som “lykke”, “velvære” og ”trivsel”. F.eks. definerer Lomas, Hefferon og Ivtzan

PP som "videnskaben og praksissen med at forbedre trivsel" (2015, s. 1347). Ligeledes kan

begrebet "anvendt positiv psykologi" betegnes som anvendelsen af PP i virkelige omgivelser,

såvel som gennem PPI'er.

PPI:

PPI: Positiv psykologisk intervention. Inden for litteraturen skelnes der mellem "positiv

psykologi intervention" og en "positiv psykologisk intervention" - for en oversigt og forklaring

se Hone, Jarden og Schofield (2015). I dette tilfælde arbejder vi med den brede forståelse af

positive psykologi interventioner, der afdækker processer på tværs af discipliner (dvs. andre

områder inden for psykologien ud over PP), der sigter mod at øge psykologisk velvære. En

populær definition af en positiv psykologisk intervention er at: ”En positiv psykologisk

intervention fremmer positive følelser, adfærd og/eller tanker og det øger trivslen for et individ

eller gruppe” (Schueller, Kashdan, & Parks, 2014, s. 92).

PPP

PPP: Positiv psykologi praktiserende. En praktiserende, der har gennemført den nødvendige

uddannelse for at kunne praktisere (f.eks. psykoterapi, rådgivning, coaching) og gennemført

PP-specifik træning hos en velrenommeret træningsudbyder, hvorved man sikrer en forståelse

af den videnskabelige tilgang og levering i anvendt positiv psykologi (som f.eks. PPI'er)2.

Styrker:

2 Hvem kan kalde sig en PPP? Der er endnu ikke nogen klar afgrænsning med hensyn til mængden og niveauet for uddannelse eller
kvalifikation, der kræves. Kan man for eksempel betragte sig selv som en PPP baseret på et 2-dages kursus, 6-måneders akkrediteret certifikat

eller et 2-årigt kandidatprogram i anvendt positiv psykologi? Derudover er supervision (f.eks. peer- og en-til-en-tilsyn) og online konsultationer
ideel. Yderligere vejledning om passende træning og tilsyn er nødvendig fra de professionelle organer på dette område (og sådanne spørgsmål

overvejes og behandles faktisk allerede af relevante parter)

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Generelt tilskynder etiske guidelines og koder ofte specifikke ønskværdige personlige

egenskaber, som er vilkårligt valgt af tankeledere på det specifikke felt. I disse guidelines

anvendte vi Character Strengths and Virtues (CSV: Peterson & Seligman, 2004), som er en model

af empirisk validerede og tværkulturelt anerkendte karakterstyrker (McGrath, 2014).

I følge CSV defineres karakterstyrker som universelle træk, der værdsættes i deres egen ret og

ikke nødvendigvis fører til instrumentelle resultater. Som adfærdsegenskaber faciliterer og

guider de derimod en person til at opføre sig ansvarligt og etisk både for deres egen og for

andres ve og vel. Karakterstyrker afspejler i store træk, hvem en person er (dvs. deres karakter),

og deres værdier afspejler, hvad en person står for (dvs. deres principper og handlinger).

Praktiserende

Udtrykket "den praktiserende" bruges i denne henseende til at henvise til enhver, der er

ansvarlig for levering af PP-relaterede ydelser. ”Praktiserende” inkluderer enhver som påtager

sig roller som f.eks. (men ikke begrænset til) rådgiver, psykoterapeut, mental

sundhedsprofessionel, coach, træner, mentor eller underviser3.

Principper

Ved vigtige etiske opgaver dikteres opmærksomheden af principper. Ens handlinger

udspringer af visse principper.

Værdier

Værdier er overbevisninger, som man har som enkeltperson og de deles ofte også af grupper

med samme ønsker (dvs. bredere ideologier om verden og hvordan den skal være). Værdier

overskrider specifikke situationer, styrer hvordan vi vælger handlinger og evaluerer andre og

os selv, og ordnes relativt efter deres betydning (Schwartz, 2006). Værdier kan repræsentere en

vigtig måde at udtrykke et generelt etisk engagement på, som bliver mere præcist defineret og

handlingsorienteret, når det udtrykkes som et princip. Med andre ord informerer værdier

principper. I den forstand er værdierne i disse guidelines dem, som forfatterne har identificeret

som bredt delte indenfor PP-feltet.

3 Disse guidelines’s ethos og principper kunne ligeledes gælde for trivselsforskere, da forskere på en måde også kan betragtes som praktiserende,
idet de ofte også arbejder med individer, der også kan betragtes som klienter.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Første sektion: Værdier, styrker og principper

Disse etiske guidelines for positiv psykologi-praksis inkorporerer følgende værdier, styrker og

principper. Både værdier og styrker understøtter vedtagelsen af etiske principper, som vist i

tabel 1.

Table 1

Værdier, Styrker og Principper for Positiv Psykologi-Praksis

Værdier 4 Styrker 5 Principper

1. Beskyttelse af klienter og

andres sikkerhed.

1. Ærlighed.

1. Nytte/ ikke skadelig.

2. Lindring af personlig nød og

lidelse.

2. Retfærdighed. 2. Ansvarsfuld omsorg.

3. Integritets-sikring af forholdet

mellem praktiserende-klient.

3. Social intelligens. 3. Respekt for menneskers

rettigheder og værdighed

4. Værdsættelse af

mangfoldigheden i

menneskehedens erfaring og

kultur.

4. Samarbejde 4. Troværdighed.

5. Fremme en følelse af selvtillid,

der er meningsfuld for den/de

berørte personer.

5. Venlighed.

5. Retfærdighed.

6. Forbedring af kvaliteten af

professionel viden og

anvendelse.

6. Forsigtighed.

6. Autonomi.

7. Forbedring af kvaliteten af

forholdet mellem mennesker.

7. Perspektiv.

8. Øge personlig effektivitet. 8. Vurdering.

9. Stræben efter det retfærdige og

bedst passende rådgivning

psykoterapi og coaching

tjenester.

9. Selvregulering.

10. Vedholdenhed

11. Mod.

I tillæg:

• Næsten alle koder angiver en række personlige egenskaber og kvaliteter, mens denne

kode fokuserer på styrker og observerbar adfærd.

4 Vores værdier er valgt ud fra andre lignende guidelines, og som sådan kan mange af værdierne passe ind i forskellige kategorier. F.eks. kan
retfærdighed opfattes som en værdi eller som et princip. Pålidelighed kan opfattes som en styrke (ærlighed), en værdi eller som et princip.

Mange af disse konstruktioner kan diskuteres på denne måde. Værdier er også blevet rangordnet efter den opfattede betydning i forfatternes øjne.
5 Styrke 1-7 rangeres efter, hvor ofte de blev nævnt og fremhævet på tværs af 10 lignende etiske koder (f.eks. British Association for
Counselling and Psychotherces etiske rammer for god praksis inden for rådgivning og psykoterapi). Styrke 8-11 har forfatterne anset for at være

vigtige for at opretholde de seks principper.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

• De listede værdier, styrker og principper er ikke på nogen måde udtømmende, men

snarere et første forsøg på, hvad der i øjeblikket opleves mest relevant for praksis. Da

disse guidelines tilpasser sig iterativt over tid, og der føres debat i PP-samfundet,

forventes det, at disse elementer vil udvikle sig.

• De listede værdier, styrker og principper er heller ikke foreskrivende.

• En model for styrker (Values in Action) blev valgt, idet den var den mest tydelig i

litteraturen og baseret på solid videnskab.

Værdier for positiv psykologi praktiserende

De fundamentale værdier for PPP’ere inkluderer en forpligtigelse til:

• Beskyttelse af klienter og andres sikkerhed. Dette inkluderer at bevare en stadigt

årvågen bevidsthed om, hvordan en klient reagerer på ens ydelser, og desuden

anerkende egne grænser for kapacitet og ekspertise (og som sådan anerkende, hvornår

en klient kan have brug for professionel hjælp fra andre sektorer eller hvis

offentligheden er i fare).

• Lindring af personlig nød og lidelse (inden for ens grænser for ekspertise). Dette

betyder at anvende PPI'er på kontekstuelle og relevante måder for at mindske smerten

hos personer, der søger ydelser i forskellige professionelle sammenhænge (f.eks. Terapi,

coaching, sundhed).

• Sikring af integritetsforholdet mellem den praktiserende og klienten. Dette inkluderer

respekt for personlige grænser samt forpligtelse og opretholdelse af en professionel

praksis såsom privatliv og fortrolighed.

• Værdsættelse af mangfoldigheden og individuelle oplevelser og kulturer. Dette betyder

at man ikke anvender en “one-size-fits-all”-ramme på ens klienter, men snarere

respekterer og fejrer forskellige menneskers unikke udviklingsstier og kontekstuelle og

kulturelle baggrunde.

• Fremme en selvfølelse, der er meningsfuld for den eller de pågældende personer. Dette

betyder, at individet udvikler og forfølger mål, der ikke kun opfylder selvet, men også

bidrager til the greater good.

• Forbedring af kvaliteten af den faglige viden og dens anvendelse. Dette betyder, at man

gør sit bedste for at holde sig ajour med udviklingen i litteraturen og opretholde en

ajourført viden om fremskridt på området.

• Forbedring af kvaliteten af forholdet mellem mennesker. Dette betyder, at man

anerkender, at mennesker uundgåeligt er placeret i sociale relationer og netværk, og at

man stræber efter at hjælpe personerne med at forbedre disse bånd så vidt muligt.

• Øget personlig effektivitet. Dette betyder at stræbe efter at hjælpe klienten med at

arbejde mere effektivt i verden og i de unikke situationer, de befinder sig i.

• Stræben efter en fair og passende fordeling af PP-ydelser. Dette kan omfatte at advokere

for tjenester i særligt udsatte områder, hvor befolkningen f.eks. bor på vanskelig

fremkommelige steder eller hvor det er muligt, at advokere for en prisstruktur, hvor

folk med færre midler stadig er i stand til at drage fordel af ydelserne.

Styrker for positiv psykologi praktiserende

Den praktiserendes personlige styrker er vigtige fordi de har indflydelse på praktiserende-

klient-forholdet. Mange af de styrker, der betragtes som vigtige for en god PP-ydelse, betragtes

også som gode personlige egenskaber. Det er uhensigtsmæssigt at kræve, at alle praktikere

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

besidder disse styrker, da disse personlige styrker fundamentalt set er dybt forankret hos den

pågældende og udvikler sig ud fra personligt engagement snarere end fra kravene fra en

ekstern myndighed. En tematisk analyse af principper og værdier understøttet af vigtige

guidelines (se afsnittet om Relevante Guidelines) har vist, at følgende karakterstyrker antages

for at støtte etisk praksis og beslutningstagning:

• Ærlighed: At tale sandheden; at præsentere sig på ærlig vis og handle på en oprigtig

måde; at være uden foregivelse; tage ansvar for ens følelser og handlinger.

• Retfærdighed: At behandle alle mennesker lige i henhold til hvad der er fair og

retfærdigt; ikke at lade personlige følelser overskygge beslutninger om andre; at give

alle en fair chance.

• Social intelligens: At være opmærksom på andre menneskers motiver og følelser; at

vide, hvad man skal gøre for at passe ind i forskellige sociale situationer; vide, hvad

man skal gøre for at berolige andre.

• Teamwork: Arbejde godt som medlem af en gruppe eller team; være loyal over for

gruppen; gør ens part.

• Venlighed: Gøre tjenester og gode gerninger for andre; hjælpe dem; tage sig af dem.

• Forsigtighed: Være forsigtig med ens valg; ikke at tage unødige risici; ikke at sige eller

gøre ting, der senere vil fortrydes.

• Perspektiv: At være i stand til at råde andre; at have måder at anskue på verden på, der

giver mening for en selv og andre mennesker.

• Dømmekraft: At tænke over tingene og undersøge dem fra alle sider; ikke hoppe til

konklusioner; kun stole på solide beviser for at træffe beslutninger; have evnen til at

ændre mening.

• Selvregulering: Regulering af hvad man føler og gør; blive disciplineret; kontrollere ens

appetit og følelser.

• Udholdenhed: Arbejde hårdt for at afslutte det, man starter, uanset projektet: ”få det ud

af vagten” på rettidig måde; ikke blive distraheret imens man arbejder; være tilfreds

med at afslutte opgaver.

• Tapperhed: At være en tapper person, der ikke lader sig gå på af en trussel, udfordring,

besvær eller smerte; at stå ved det, der er rigtigt, selvom der er modstand; handle efter

ens overbevisning.

Etiske principper for positiv psykologi praktiserende

Hver af de seks etiske principper beskrevet nedenfor ledsages af eksempler på god praksis, der

baseres på det enkelte princip. Etiske beslutninger, der er stærkt understøttet af et eller flere af

disse principper uden nogen modsigelse fra andre, kan betragtes som at have et stærk moralsk

rationale. Imidlertid vil de praktiserende sandsynligvis støde på omstændigheder, hvor det er

umuligt at forene alle de gældende principper og det vil dermed være nødvendigt at vælge

imellem dem. En beslutning eller et handlingsforløb bliver ikke nødvendigvis uetisk, blot fordi

det kan diskuteres eller fordi andre praktiserende måske ville have nået en anden konklusion

under lignende omstændigheder. Den praktiserendes forpligtigelse er at overveje alle relevante

omstændigheder med så meget omhu, som det med rimelighed er muligt, og at tage ansvar for

de beslutninger, der er truffet.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Nytte /ikke-skadelig

Nytte involverer en forpligtelse til at fremme klientens og den praktiserendes velbefindende.

Princippet om nytte medfører at handle ud fra klientens bedste baseret på professionel

vurdering. Det understreger vigtigheden af at arbejde inden for egne kompetencegrænser og

kun levere ydelser baseret på fyldestgørende træning eller erfaring. At sikre at klientens bedste

interesser opnås, kræver systematisk overvågning af praksis og resultater (f.eks. trivsel) med de

bedst tilgængelige midler. Det er vigtigt at praksis er baseret på videnskabelig forskning og

systematisk refleksion. Afhængig af rolle og kontekst anses det som en normal forpligtelse at

sikre kontinuerlig forbedring af kvaliteten af ens ydelser og praksis ved at fortsætte den faglige

udvikling. Forpligtelsen til at handle i klientens bedste interesse bliver især vigtig, når der

arbejdes med klienter, hvis evne til selvstændighed er nedsat på grund af alder, umodenhed,

manglende forståelse, nød eller andre betydelige personlige begrænsninger. Ikke-skadelig

indebærer på den anden side en forpligtelse til at undgå at gøre skade på klienten.

Praktiserende, der vedtager dette princip vil:

• undgå seksuel, økonomisk, følelsesmæssig eller anden form for klientudnyttelse;

• undgå inkompetence (dvs. sikre passende anvendelse af PPI'er, ved f.eks. at vide, hvad

der fungerer for hvem) og mal-praksis;

• ikke udbyde tjenester, når de er uegnede til det på grund af sygdom, personlige forhold

eller rus.

Den praktiserende har et etisk ansvar for at bestræbe sig på at mindske enhver skade, der

forårsages på en klient, selv når skaden er uundgåelig eller utilsigtet. Den praktiserende har en

personlig og faglig opgave i at udfordre andres inkompetence eller mal-praksis hvor det er

relevant. De har også et ansvar for at bidrage til enhver undersøgelse og/eller idømmelse fra

anerkendte organisationer eller myndigheder vedrørende uprofessionel praksis, som risikerer

at bringe anerkendelsen af erhvervet eller PP i fare.

Ansvarlig omsorg

Anvendelsen af PP fremmer trivsel. For at opnå dette mål, bør PPP'ere der vedtager dette

princip, demonstrere en aktiv omsorg for at dem de arbejder med trives, og anerkender

samtidigt de sociale og institutionelle konstruktioner, der former deres rolle som PPP’ere. De

har et ansvar for at beskytte trivslen hos dem de arbejder med. De anerkender, at

enkeltpersoner, familier, grupper eller lokalsamfund kan være i en sårbar position. De

anerkender også deres ekspertises grænser (inklusive uvidenhed) og henviser til andre

specialister, når det er nødvendigt, såvel som de påtager sig ansvaret og korrigerer enhver

skade, der måtte opstå som et resultat af deres virke. PPP'ere forventes også at have en aktiv og

løbende interesse i empirisk og teoretisk udvikling inden for deres felt, hvilket sikrer, at de

opretholder ajourført viden om evidensgrundlaget for de PPI'er, de implementerer.

Respekt for folks rettigheder og værdighed

I overensstemmelse med FN’s menneskerettigheder, medfører respekt for menneskers

værdighed og deres rettigheder at: alle mennesker er værdsat i deres egen ret, deres rettigheder

anerkendes og respekteres og de ydes værdighed som en del af en fælles medmenneskelighed.

De praktiserende, der vedtager dette princip, udviser en respekt, der kræver følsomhed over

for kulturel og social mangfoldighed. Dette inkluderer anerkendelse af forskelle mellem

personer, der relaterer sig til kultur, nationalitet, etnicitet, farve, race, religion, køn,

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

ægteskabelig status, seksuel orientering, fysiske eller mentale evner, alder, socioøkonomisk

status og/eller andre personlige egenskaber, tilstande eller status. Sådanne forskelle er en

integreret del af personen og bør respekteres som sådan.

Troværdighed

At være troværdig indebærer at ære den tillid, der udvises den praktiserende. Troværdighed

betragtes som grundlæggende for såvel forståelse som løsning af etiske spørgsmål.

Praktiserende, der vedtager dette princip:

• handler i overensstemmelse med den tillid, der bliver udvist dem;

• stræber efter at sikre, at deres kunders forventninger har rimelige udsigter til at blive

opfyldt;

• overholder deres aftaler og løfter;

• betragter fortrolighed som en forpligtelse, der stammer fra klientens tillid;

• sikrer mod enhver videregivelse af fortrolige oplysninger om klienter til ethvert formål,

andet end det som de oprindeligt blev videregivet til - med undtagelse af obligatorisk

videregivelse (f.eks. hvis en lov i ens jurisdiktion kræver sådan videregivelse).

Retfærdighed

Retfærdighed involverer en fair og upartisk behandling af alle klienter. Princippet om

retfærdighed kræver, at praktiserende, der vedtager dette princip, er retfærdige over for alle

klienter og respekterer deres menneskerettigheder og værdighed. Det henleder

opmærksomheden på samvittighedsfuldt at overveje eventuelle juridiske krav og forpligtelser

og forblive opmærksom på potentielle konflikter mellem juridiske og etiske forpligtelser.

Retfærdighed i distributionen af ydelser kræver evnen til at bestemme upartisk levering af

service ydelser til klienterne og fordelingen af disse imellem klienter. En forpligtelse til

retfærdighed indbefatter også evnen til at værdsætte menneskers forskellighed og at være

forpligtet til ligestilling af muligheder og udfald og til at undgå forskelsbehandling af

mennesker eller grupper baseret på deres personlige eller sociale egenskaber. Med andre ord

indbefatter retfærdighed, at illoyal diskrimination, der er baseret på bestemte egenskaber (f.eks.

køn eller alder), ikke sker. Den praktiserende har en pligt til at stræbe efter en retfærdig

levering af tjenester, der er tilgængelig og tilpasset potentielle kunders behov.

Autonomi

Autonomi indebærer respekt for klientens ret til selvbestemmelse. Dette princip understreger

vigtigheden af at bidrage til en klients udvikling af evnen til selvbestemmelse i alle aspekter af

livet. Princippet om autonomi modstrider manipulation af klienter mod deres vilje, selv for

gavnlige sociale formål. Praktiserende, der respekterer deres klienters autonomi:

• sikrer nøjagtighed i enhver markedsføring eller information forud for leverede ydelser;

• søger uforbeholden og tilstrækkeligt informeret samtykke under hele bekendtskabet;

• understreger værdien af frivillig deltagelse i de tilbudte ydelser;

• engagerer sig i eksplicit aftale eller kontrakt forud for enhver forpligtelse fra klientens

side og reviderer/gennemgår betingelserne i denne kontrakt under hele bekendtskabet;

• værner om privatlivets fred;

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

• værner om fortrolighed;

• sikrer at videregivelse af fortrolige oplysninger er betinget af samtykke fra den

pågældende;

• informerer klienten på forhånd om forventede interessekonflikter eller så hurtigt som

muligt efter at sådanne konflikter opstår.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Anden sektion: Anvendelse af de etiske guidelines i Praksis

Dette afsnit indeholder adskillige guidelines og eksempler på, hvordan disse kan anvendes i

kontekst. Indholdet er designet til at øge eftertænksomheden, samtidig med at der gives

værktøjer og selvevalueringsvejledninger til at understøtte og løse etisk beslutning i praksis.

Tre vigtige overvejelser

Før en specifik PPI anvendes bør man vurdere de følgende tre vigtige faktorer, som er selve

grundlaget for best practice (Barlow, Allen & Choate, 2004)

1. Er den valgte PPI et passende match til situationen? Dette kan undersøges ved at

gennemgå relevant litteratur eller publicerede undersøgelser fra pålidelige kilder.

F.eks., før der anvendes en PPI for taknemlighed, bør det kontrolleres om der forefindes

en eksisterende publiceret undersøgelse, der sandsynliggør, at denne specifikke PPI er

en brugbar metode for klienten.

2. Stemmer den valgte PPI overens med klientens nuværende behov?

3. Hvordan vurderes effektiviteten af en PPI? Med andre ord, hvilket resultat skal der

foreligge for at vurdere effektiviteten af PPI’en.

Etisk beslutningstagning

Det er nemmere at tage en etisk beslutning, hvis man: har tilstrækkelig viden om disse etiske

guidelines samt guidelines for det tilknyttede erhverv, er bevidst om andres syn på korrekt

etisk opførsel og anvender ens personlige styrker i beslutningsprocessen.

Viden: Vi forventer, at de primære brugere af disse guidelines – nemlig PPP’ere med

tilstrækkelig uddannelse, træning, og erfaring inden for praktiserende psykologi eller

beslægtede områder – er bekendt med og kan beskrive disse og andre etiske guidelines, som

vedrører deres erhverv og deres profession og professionelle virke. De fleste jurisdiktioner

understreger at den praktiserende skal være bekendt med de relevante regler, standarder,

forskrifter, vedtægter og procedurer.

Adfærd: Etisk adfærd, især når man leverer PPI’er, kan ikke blot komme fra kognitiv viden.

Etisk adfærd bør være tæt forbundet med den kollektive adfærd og praksis. Kan du identificere

de personer, der er rollemodeller, når det kommer til etisk praksis, indenfor dit faglige

netværk? Selvom dine kolleger måske ikke eksplicit fremhæver korrekt praksis, muligvis på

grund af deres beskedenhed, opfordres du til at forespørge hos kolleger eller netværk

(regionalt såvel som international organisation), hvordan de overholder de etiske standarder på

området.

At føre en logbog over god praksis, hvor der indsamles eksempler på gode cases er nyttigt for

at reflektere over egen formåen. Tilstrækkelig indsamling af denne slags viden, vil føre til

udmærkelse? Det ville være ideelt, hvis den praktiserende indgik i et netværk, hvor denne og

andre praktiserende havde mulighed for at dele erfaringer.

Anvendelse af styrker i etisk beslutningstagning: Når der skal tages en etisk beslutning, kan brugen

af personlige styrker være nyttige på flere forskellige måder. F.eks., kan det være behjælpeligt i

forhold til etisk beslutningstagning at identificere styrkebaserede rollemodeller. Find en

kollega, der repræsenterer et godt eksempel på en rollemodel for etisk adfærd. Reflekter over

hvordan denne kollega håndterede et specifikt etisk dilemma, en situation eller mere generelt,

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

hvilke specifikke styrker denne kollega anvender i den daglige interaktion med andre kolleger

og klienter, som er værd at efterligne og som vil hjælpe i beslutningsprocessen.

Arbejdshensyn

Der er forskellige overvejelser, der både kan have øjeblikkelige og vigtige etiske konsekvenser,

som man skal være opmærksom på i samarbejde med klienter. Især er det relevant at overveje:

Ændringer hos klienten, ændringer i det miljø hvor PPP’ere og klienter befinder sig, den

nuværende følelsesmæssige tilstand og niveau for trivsel hos klienterne og PPP’eren, klientens

tendens til at være undgående, magtforskelle i forholdet, styrker brugt for meget, praktisk

visdom, en erklæring om uddannelse og kompetence og vigtigheden af forskellige kulturelle

sammenhænge. Overvejelser af disse aspekter kan hjælpe med at begrænse, forudse eller

forhindre nogle utilsigtede og ubehagelige konsekvenser.

Ændringer hos klienterne

Når der leveres psykologisk services, er det vigtigt at iagttage den psykologiske trivsel hos

klienterne, gennem hele behandlingen eller interventionen. Nogle klienters tilstand forværres

på trods af en effektiv PPI. Symptomerne kan forværres af forskellige årsager, hvilket gør

klienterne sårbare. Det er muligt at klienterne ikke deler disse informationer med den

praktiserende, muligvis fordi de føler skam, er bange, eller bekymret for at skuffe den

praktiserende, som arbejder på at øge deres trivsel. Det eksplicitte fokus i en PPI er ofte ikke en

forbedring af symptomer, men snarere en promovering af trivsel. Observering af klientens

skiftende livssituation er vigtigt, da PPI’en bør justeres derefter. For eksempel, hvis klienten

oplever et sammenbrud eller mister sit job er det vigtigt at den praktiserende kan håndtere

disse ændringer og evaluere den indvirkning det har på klienten. Den praktiserende skal være

parat til at suspendere en igangværende PPI og justere fremgangsmåden til det behov klienten

har her og nu eller henvise til en anden professionel, hvis det er nødvendigt. Hvis dette

undlades, risikeres det at have negativ indflydelse på forholdet mellem klient og den

praktiserende, som ikke kan genoprettes.

Ændringer i nærmiljøet

Udover at vurdere om klienterne oplever forandringer, er det vigtigt at vurdere om der er

forandringer i det nærmiljø hvori både klienterne og den praktiserende befinder sig. F.eks. en

PPP der også har en klinisk uddannelse som baggrund. Nutidens moderne kliniske

praktiserende arbejder i meget komplekse, effektive og pressede miljøer, der er præget af

udfordringer såsom mangel på evidensbaserede behandlingsprogrammer, mangel på kulturel

kompetence og klientens kroniske og komplekse behov som påvirker flere af lives domæner. I

betragtning af disse udfordringer bør man overveje klienter der:

• Muligvis har mistet deres job eller vigtige kontrakter, eller som er blevet overset i

forbindelse med en fortjent forfremmelse med eneste begrundelse at de ikke passede

ind i teamet;

• Muligvis kan være diagnosticeret med en alvorlig sygdom;

• Har været udsat for forræderi eller anden form for uretfærdig behandling fra deres

partners side;

• Har oplevet en hændelse af forskelsbehandling;

• Har været udsat for en miljøkatastrofe såsom oversvømmelse eller brand, eller et globalt

problem såsom hungersnød.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Det er væsentligt at overveje hvordan disse udfordringer kan påvirke klienten og hvilken

indflydelse det har på behandlingen. Overstående cases, repræsenterer en række forskellige

spørgsmål, der skal overvejes og behandles på forskellig vis, alt sammen imens regler og

standarder for det erhverv som personen er i, overholdes. Derfor er det vigtigt at den

praktiserende kender klienten og kender dennes miljø og dennes nylige eller aktuelle

ændringer i dennes omstændigheder, når der tilbydes en PPI. Den praktiserende bør også være

opmærksom på udfordringerne i deres eget arbejdsmiljø. Dette kan omfatte ændringer i

administrationen, som muligvis medfører ændringer i den metode hvorpå klienterne

serviceres, for eksempel kan en ny direktør godkende eller modsætte sig specifikke PPI´er eller

muligvis foretrække en anden behandlingsmetode (f.eks. Neuro-Linguistic Programming,

mindfulness baserede metoder/terapier, Acceptance Commitment Therapy). Ændringerne kan

have direkte eller indirekte indflydelse på udøvelsen af PPI’ en, inkluderet herunder også set

fra et etisk perspektiv.

Aktuel følelsesmæssig tilstand og trivsels niveau

Når PPI’en tilbydes, er det vigtigt at vurdere om der er ændringer i klienternes og deres

nuværende følelsesmæssige tilstand og trivsels niveau. Det er vigtigt at PPP praktiserer

indenfor deres ekspertise og uddannelse. For klienter, der har problemer relateret til

psykopatologi (dvs. depression, angst, traumer) bør PPP’eren henvise til en passende

kvalificeret og erfaren professionel. Hvis sådanne problemer ikke er tilstede i begyndelsen af

relationen bør PPP’eren være opmærksom på, at sådanne problemer kan komme frem, mens

klienten er engageret i en PPI og være klar til at henvise til en tilstrækkelig kvalificeret

professionel. Det ville være ideelt, hvis den praktiserende har snakket med klienten og

konsulteret med kolleger og relevante eksperter for at finde ud af, hvilket tidsmæssigt aspekt

kan være passende for at fortsætte med PPI i et sådant tilfælde.

Undgåelse

Et af de mest almindelige adfærdsmønstre som mennesker bruger til at tackle negative følelser

er undgåelse. Et sundt mentalt/psykologisk liv indebærer at være opmærksom og at tilpasse sig

det fulde følelsesmæssige spektrum. Nogle klienter efterspørger PPI for muligvis at undgå

dybere negative følelser på grund af ubehag, og de søger PPI’er med håbet om at de negative

følelser forsvinder eller bliver holdt i skak. Eksempler på kilder til negative følelser omfatter

minder omkring et forlist parforhold eller bitter skilsmisse, forræderi fra en betroet ven,

krænkelsen over at være offer for forskelsbehandling og at blive uretfærdigt behandlet af en

person eller institution på en fordomsfuld måde. En måde at vurdere, om der er tale om

undgåelse er at være opmærksom på negative følelser, der kan opstå i en samtale, på trods af at

det ikke er disse følelser der snakkes om (dvs. følelser, som vedvarende forstyrrer klienten og

alligevel ikke diskuteres bevidst).

Ifølge ny forskning er der et stigende bevis for, at positive følelser og karakter styrker kan

forbedre og udbedre negative tilstande (Rashid & Seligman, 2018), dette er kun tilfældet, hvis

de negative tilstande er integreret i behandlinger på en meningsfyldt måde. Hvis stærke

negative følelser er undgået af klienten eller den praktiserende kan effektiviteten af

behandlinger bliver kompromitteret.

Magtforskelle

Et af de kendetegn, der er ved en interaktion mellem en praktiserende og en klient, er den

magtdynamik der er forbundet med forholdet og især magtforskellen. Terapeuter, rådgivere,

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

socialrådgivere og andre indenfor dette fagområde er normalt opmærksomme på denne

forskel. Derfor, arbejder de efter at skabe et sikkert, ikke fordømmende, fortroligt og tillidsfuldt

miljø, hvor klienterne ikke føler sig som passive deltagere af en ordineret behandling. Ikke

desto mindre, er det naturligt forekommende at den praktiserende uundgåeligt opfattes som en

ekspert. Klienten har tendens til at se op til dem, der er udstyret med avanceret viden, træning

og erfaring med levering af PPI’er. Derfor vil der altid være en magtforskel tilstede. Den

praktiserede skal være opmærksom på denne forskel og skal undgå situationer, hvor klienten

eller den praktiserende skal træffe en beslutning, der muligvis bliver påvirket af denne

magtforskel.

Overforbrug af styrker

Brugen af styrker for meget eller for lidt kan forværre eksisterende udfordringer. F.eks. i

forskellige coaching sammenhænge, hvis det antydes at klienten har forsigtighed som

karakterstyrke, kan det medføre at nogle bliver endnu mere ængstelige eller ubeslutsomme.

Klienter der praktiserer styrken tilgivelse uden at overveje, hvornår og hvem de tilgiver, kan

komme til at overse lovovertrædelser, som kan skade andre, hvis det forbliver uudforsket.

Klienter der har et overforbrug af styrken kreativitet kan finde det udfordrende at overholde

normer og regler, der fremmer retfærdighed og lige muligheder. Klienter der værdsætter at

træffe retfærdige beslutninger på deres arbejdsplads, kan have svært ved at forene modsatte

realiteter, der eksisterer indenfor samme område (f.eks. forstå hvordan en veluddannet og

velinformeret person kan tage ufornuftige beslutninger).

Praktisk visdom

Den praktiserende har brug for, hvad filosoffen Aristoteles kaldte ”Phronesis” det vil sige

praktisk visdom ved anvendelse af disse guidelines. Overvej f.eks. en praktiserende der

arbejder med en højtstående leder, hvor der er etableret et fremragende forhold og hvor der har

vært god fremdrift i deres arbejde. Det kommer den praktiserende for øre at den højtstående

leder er involveret i uetisk opførsel. Bør den praktiserende bevare det gode forhold eller

konfrontere personen og risikere forholdet? Et enkelt sæt guidelines er muligvis ikke

tilstrækkeligt. Den praktiserende bør fortolke situationen og se på de modstridende motiver. I

sådanne tilfælde, kan praktisk visdom baseres på oparbejdede erfaringer og gode relationer

med kolleger, der kan rådgive og hjælpe med etiske ræsonnementer.

Vedligeholdelse af resiliens og buffer mod udbrændthed

Et antal PP-konstruktioner kan virke som buffer mod udbrændthed for den praktiserende.

Positive følelser (f.eks. håb, sindsro, glæde, interesse og ærefrygt) kan udvide en praktiserendes

opmærksomhed, kognitive og adfærdsmæssige ressourcer, som kan fungere som en buffer

mod sårbarhed, såsom symptomer på udbrændthed (f.eks. følelsesmæssig udmattelse).

Personlig praksis såsom mindfulness kan også hjælpe i den forbindelse. Interpersonelle styrker

(f.eks. social intelligens, venlighed, kærlighed, humor, fornemmelse af formål og mening, samt

teamwork) kan hjælpe med at tackle udfordringer som depersonalisering (en tilstand, hvor ens

tanker og følelser synes at være uvirkelige og ikke tilhøre en selv). Ligeledes kan en følelse af

formål og mening restituere en personlig følelse af depersonalisering.

Erklæring af uddannelse og kompetencer

Den praktiserende bør angive grænserne for deres kompetencer med hensyn til specifikke

psykologiske tilstande og grupper (f.eks. arbejde med børn, andre kulturer, gruppe arbejde) og

specifikke PPI’er. F.eks. en praktiserende har erfaring med at vurdere styrker hos voksne, men

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

ikke med at vurdere børn og unges styrker. Derudover, som sessionerne fortsætter, kan

samtalerne falde på områder, hvor den praktiserende er ikke er særlig erfaren eller kvalificeret.

For eksempel, en praktiserende der har erfaring og er kvalificeret til at arbejde med børn og

unge samt voksne, er muligvis ikke kvalificeret til at arbejde med en familiesituation, hvor det i

en sådan situation er nødvendigt med yderligere støtte eller en henvisning til en anden kollega

med de rette kvalifikationer.

Derudover, bør den praktiserende angive deres uddannelses og relevante erfaringer, hvorpå

deres praksis er baseret. F.eks., en praktiserende afslutter et seks måneders certifikat, som

inkluderer en uges ansigt-til-ansigt interaktion, hvor resten af kurset er afsluttet online.

Certifikatet er ikke anerkendt af den kommunale, regionale eller statslige licensudstedende

myndighed. På den praktiserendes hjemmeside er det oplyst at han/hun er certificeret positiv

psykologi praktiserende. Den praktiserende har ingen andre professionelle kvalifikationer. Er

det etisk? Det er vigtigt at informere dine klienter eksplicit omkring dine kvalifikationer,

omfang og professionelle grænser for din faglige uddannelse, praksis og legitimation udover

din arbejdstitel.

Værdsættelse af betydningen af den kulturelle kontekst

Etiske beslutninger bør ikke kun være baseret på bevidsthed, viden eller kognitiv forståelse.

Beslutninger skal også afspejle den bedst tilgængelige og relevante evidens og

omstændighederne i konteksten. Kulturel kontekst er kritisk ved levering af PPI’er fordi

konceptualisering af, hvad der er normalt, godt eller adaptivt, er formet af de værdier, der

antages som værende ønskværdige i den kulturelle og sociale kontekst, hvori bekymringen

eller dilemmaet er præsenteret.

Derudover er kulturelle og sociale normer forskellige i hvordan specifikke følelser anerkendes,

udtrykkes eller forstærkes. Derfor er det vigtigt at guidelines for etisk praksis med PPI er

forankret i evidens. De etiske guidelines beskrevet her er brede nok til at omfavne den

kulturelle kontekst, men er alligevel tilstrækkelig tilpasset til at imødekomme individuelle

forskelle og behov.

Integration af evidens, som inkluderer kulturelle og individuelle faktorer, er måske både let og

tilgængelig. Skønt en sådan integration muligvis ikke giver et etisk perfekt resultat, proces eller

udfald, når den individuelle stræber mod etisk perfektion, hjælper den kollektive visdom dem

med at navigere i de sager de måtte møde. Nye ideer opstår, nye veje bliver lagt og med tiden

opnås ekspertise. Strukturen i disse guidelines er afgørende for forankringen af en persons

tænkemåde og handling. Formålet med disse guidelines er derfor også at evaluere i hvilket

omfang ens handlinger er nært eller fjerntliggende fra etisk ekspertise.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Løsning af etiske dilemmaer – En trinvis vejledning

Selvom det er umuligt at være helt immun overfor potentielle etiske dilemmaer, vil de følgende

trin, bredt tilpasset fra ”Etik i psykologi” (Koocher & Keith-Spiegel, 1998) samt andre kilder,

kunne hjælpe den praktiserende med at træffe fornuftige etiske beslutninger.

• Udfør dit arbejde i overensstemmelse med alle de vedtægter, forordninger og

standarder for erhvervsmæssig praksis, handlemåde og guidelines, som er fastlagt af

det respektive licensudstedende agentur for din jurisdiktion. Disse informationer vil

hjælpe den praktiserende med at navigere i etiske dilemmaer.

• Udvikl en nøjagtig opfattelse af, hvordan den samme begivenhed kan differentiere fra

person til person. Konsultér med en betroet og uvildig person om hvorvidt sagen kan

give etiske dilemmaer og alvorlige konsekvenser. Diskutér med kolleger for at se om

det, du opfatter som en etisk overtrædelse, kun er dårlig professionel etikette eller en

situation der er skadelig for individet eller offentligheden.

• Gennemgå allerede offentliggjorte og relevante guidelines, regler og standarder. Sørg

for, at du fortolker disse nøjagtigt og søg råd om nødvendigt. Skriftlige guidelines er

undertiden abstrakte, ikke præcise og med rigelig plads til subjektiv fortolkning.

• Saml alle de relevante og bedste oplysninger du kan. Identificér eksisterende mangler i

information og dokumentér fakta og bekymringer.

• Integrér alle oplysninger i din refleksionsproces og konsultér med en person, der er

velinformeret, fordomsfri og ikke bange for at påpege den praktiserendes potentielle

mangler

• Evaluér, hvordan de seks etiske principper i denne guideline kan anvendes (dvs.

nytte/ikke-skadelig, ansvarlig omsorg, respekt for folks rettigheder og værdighed,

pålidelighed, retfærdighed, autonomi). For eksempel evaluér de rettigheder, ansvar og

sårbarhed der er, for alle involverede.

• Brainstorm flere løsninger og vurdér hver enkelt så objektivt som muligt.

• Overvej hvilke karakterstyrker der kan hjælpe dig med at træffe den rigtige etiske

beslutning. Kræver det at du anvender din dybere følelse af retfærdighed, ærlighed eller

venlighed? Måske skal dit mod anvendes for at motivere dig til at ”gøre det rigtige”?

Husk, at etiske beslutninger kræver anvendelse af flere karakterstyrker, der bruges

optimalt og i kombination, ikke kun en isoleret styrke eller en styrke der er ”brugt

meget” (Niemiec, 2018).

• Visualisér resultatet af din handling eller din passivitet.

• Før beslutningen tages, overvej da, hvilken indflydelse det vil have på dig og alle andre

involverede parter og hvad de systematiske konsekvenser er. Overvej også hvilken form

for support du muligvis skal have for at gennemføre din beslutning.

• Omsæt din beslutning til konkrete handlinger, som afspejler med hvilken ånd din

beslutning er truffet. En række handlinger giver udtryk for din beslutning. Vælg de

handlinger, der udtrykker din beslutning nøjagtigt og bestemt, som er målbare,

forbundet med det ønskede udfald og som forårsager mindst muligt besvær eller skade

også for dem som ikke er direkte involveret.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Guide til selv evaluering

Det følgende afsnit skitserer spørgsmål, som den praktiserende kan bruge til refleksion over

etiske dilemmaer for at understøtte den bedste praksis.

PPI FIT: Først og fremmest, bør beslutningen om brugen af en specifik PPI (f.eks.

taknemmeligheds dagbog, brug af specifikke styrker, øvelser for tilgivelse) være baseret på det

bedste evidensgrundlag som foreligger. Er det en passende metode for klienten, baseret på

dennes problematikker, omstændigheder og motivation for behandling?

PPI timing: Hvilke overvejelser bør du gøre dig, før du beslutter om en PPI er passende: 1) Ved

starten af forløbet? 2) imens PPI allerede er påbegyndt? Under hvilke betingelser vil du

overveje en sideløbende eller alternativ service eller behandling?

Bevidsthed om ens egen mentale sundhed: Hvor bevidst er du om din egen mentale sundhed? At

være den praktiserende part gør dig ikke immun overfor at opleve symptomer på mental

sygdom, der potentielt bevæger sig hen imod det kliniske område. Hvilke trin eller handlinger

udfører du rutinemæssigt for at tage dig af din egen mentale sundhed, så du kan betjene dine

klienter optimalt? Hvilke barrierer, såsom manglende tid og ressourcer, at føle eller tro du har

det helt fint, står du overfor når du skal tage dig af dig selv? Har du adgang til passende og

relevante fagfolk, der kan tage sig af din mentale sundhed?

Obligatorisk rapportering: Hvordan har du det med at skulle gribe ind overfor en klient, der

muligvis reagerer godt på PPI’en, men som ønsker fortrolighed og utilsigtet rapporterer om en

hændelse (nyere eller tidligere) eller en vedvarende situation, som f.eks. involverer

mishandling eller seksuelt misbrug af børn eller ældre eller en forestående trussel mod en

persons sikkerhed? Hvis du ikke praktiserer under et bestemt kodeks eller guidelines ved en

professionel sammenslutning, har du da et lovmæssigt krav om at indrapportere?

Overdrivelse og generalisering: Du møder nogen på en konference, der foregiver at være

passioneret omkring PPI’ er og inviterer dig til at deltage i en workshop, de tilbyder. Du

deltager i workshoppen, der er bygget på et par undersøgelser, du kender ganske godt.

Resultaterne, anvendelsen og generaliseringen af disse undersøgelser bliver dog præsenteret

men på en overdreven måde. De fleste deltagere finder præsentationen ”transformativ” og

giver udtryk for at tro på disse fund. Hvad vil du gøre? Kan du bruge trinene fra afsnittet -

”løsning af etiske dilemmaer” til at vejlede dig selv til en ageren i en sådan situation?

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Afsnit tre: Case eksempler på etisk praksis

De følgende cases er eksempler, der potentielt kan opstå i praksis og som har en etisk

komponent, der er relevant for principperne i disse etiske guidelines6.

Case eksempel 1: Kulturel - anvendelse af PPI´er med kulturel sensitivitet

Etiske beslutninger skal afspejle de bedst tilgængelige beviser under omstændighederne i den

kulturelle kontekst. Overvej følgende situation.

Suzanne er en australsk praktiserende, der arbejder med en kvindelig klient med

østasiatisk kulturel baggrund. Klienten ønsker at forbedre sig selv og at bevare relationen

til sin familie. Suzanne vælger at bruge øvelsen ”Best Possible Self”. Suzanne følger alle

trin for at guide klienten gennem øvelsen. På trods af, at klienten på en eller anden måde

har gjort betydelige fremskridt af sig selv, fortæller klienten at relationen til familien er

blevet forværret. Derfor er der ingen signifikante forbedringer af klientens trivsel ved

gentagne målinger.

En vigtig implikation i denne situation er at overveje begrebet selv, der kan variere fra kultur til

kultur. Suzanne følger et begreb om selvudvikling, der ofte er forbundet med vesten, som

omfatter personlig udvikling og som tager nye og stort set individuelle initiativer. Modsat, har

selvudvikling i østlige (og i de fleste ikke-vestlige) kulturer relativt mere vægt på at investere i

forhold, forbedre social interaktion og bidrage til at bevare familiens, gruppens og stammens

traditioner. På trods af stigende kulturel mangfoldighed i de fleste metropoler, er der stadig

mange kulturelle forskelle. En vigtig implikation af disse forskelle er, at klienten i denne

situation kunne drage fordel af at forstå hvordan hun kan bruge sine karakterstyrker til gavn

for hendes familie eller til at få en dybere forbindelse til dem. Suzanne kunne bruge

karakterstyrke interventionerne fra ”Turn Your Strengths Other-Oriented” eller ”Character

Strengths Appreciation” (Niemiec, 2018), hvor formålet for hendes klient er, at lære, at

værdsætte familiemedlemmer for deres bedste kvaliteter. Dette opnås ved at bruge hendes

egne foretrukne styrker, til at opbygge relationer, der gavner den anden og prioriterer en måde

at genkende og værdsætte hinanden på.

Det kan også være tilfældet, at selvudvikling, der er støttet af dem som har betydning, kan

medføre en dybere og vedvarende forøgelse af trivsel. I en kultur hvor man er afhængig af

hinanden, vil selvudvikling imidlertid involvere nære familiemedlemmer og dermed kræver

det også en mere kompleks interaktion over en længere periode. I modsætning hertil, kan

øvelsen Best Possible Self, der fokuserer på at forbedre individuelle styrker eller tage nye

initiativer, kræve en relativt kortere tidsperiode. Derfor er det bydende nødvendigt, at

PPP’eren overvejer, hvordan deres øvelser bedst kan tilpasses kulturelt.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovenstående case:

• Ansvarlig pleje – PPP’eren er nødt til at forsøge at yde omsorg for klienten på en måde

der tager højde for klientens specifikke situation og baggrund.

• Nytte/ ikke-skadelig – PPP’eren er forpligtet til ikke at gøre nogen skade.

6 Vi er taknemlige for materiale til eksemplerne som er leveret af case 1&3 – Tyyab Rashid, case 2: Annalise Roache, case 4 – Stewart
Donaldson, Case 5 – Matthew Iasiello pg Case 6 * Denise Quinlan

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

• Respekt for folks rettigheder og værdighed. PPP’eren har et ansvar for at være sensitiv

overfor tværkulturelle dynamikker og respektere klintens nuværende perspektiv og

behov.

Case eksempel 2: Coaching – Coaching af klienter der er under forandrende omstændigheder

Etiske dilemmaer kan forekomme uventet og kræve en justering i den service, der ydes.

Overvej følgende situation.

Amanda kom til coaching, fordi hun følte en mangel på retning og mening i livet.

Tidligere havde hun lagt meget vægt på fremskridt i sin karriere, men følte nu, at hun var

nødt til at lede efter en mere afbalanceret tilgang til livet. Derudover følte hun sig trist og

nedtrygt, fordi hun ikke havde opnået mere i livet (udover at gøre karriere). Under den

indledende samtale identificerede Amanda flere domæner, hun gerne ville fokusere på, det

omfattede økonomistyring (til støtte af boligkøb), personlig udvikling og øget tid til sjov

og socialt liv. Hun nævnte, at hendes nuværende job var udfordrende, og at hun ville

forsøge at foretage en ændring i fremtiden, men at dette ikke skulle være det aktuelle fokus

for coachingforløbet. Coachingen forløb fint og i de første to sessioner, hvor målene blev

udformet og handlingsplanen blev afklaret, blev der gjort fremskridt i den retning, som

hun havde angivet som værende vigtig. I begyndelsen af den fjerde session erklærede

Amanda imidlertid, at hendes arbejdssituation pludselig var forværret, hun havde

fratrådt sin stilling og allerede fundet et nyt job. Fratrædelsen var ikke blevet modtaget

positivt, Amanda følte sig ikke godt tilpas og var meget følelsesladet på sin arbejdsplads,

hvor hun stadig havde fire uger tilbage at arbejde i. Hun indikerede at hun følte sig

påvirket af sin chefs reaktion på hendes fratrædelse, hvilket bragte minder op om lignede

følelsesmæssige konfrontationer fra hendes ungdom.

På grund af forøgelsen af Amandas stressfaktorer, er det på dette tidspunkt bydende

nødvendigt for coachen, at bevare sin styrke for selvregulering og ikke komme med et

impulsive råd. Derfra kan coachen bruge styrken nysgerrighed for at tjekke, hvordan Amanda

gerne vil agere i den nærmeste fremtid, og være åben for at skifte fokus i sessionen. Det ville

også være vigtigt at forstå baggrunden for Amandas følelsesmæssige reaktion, for at afgøre om

coaching er en sikker og passende proces til hendes aktuelle behov. Selvom coachen muligvis

har indgået en kontrakt med Amanda for et bestemt antal sessioner, skal ændringer i klientens

situation være bestemmende for den rette vej frem.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovenstående sag:

• Ansvarlig pleje – Coachen har et primært ansvar for at bruge venlighed og retfærdighed

for at værne om Amandas trivsel samt anerkende grænserne for egen ekspertise.

• Autonomi – Inden for aftalerammen kan coachen fokusere på at udvikle Amandas evne

til at være selvstyrende i alle aspekter af livet og derudover igennem hele forløbet

gennemgå og revidere betingelserne i deres indgåede kontrakt.

• Nytte/ikke-skadelig – coachen, der handler i Amandas bedste interesse og baseret på

professionel vurdering, skal være opmærksom på udelukkende at arbejde inden for

deres kompetencegrænser og levere ydelser på grundlag af tilstrækkelig træning og

erfaring.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Case eksempel 3: Klinisk – arbejde med traumer

For de fleste individer, der oplever traumer, kan arbejdet med en PPI blive overvældende på

mange måder set fra et kulturelt og nuanceret perspektiv. De kan udvikle mekanismer til at

undgå at tænke, huske eller opføre sig på måder, der kan være relateret til deres traumer. Når

PPI’er tilbydes, er det vigtigt at vurdere sådanne traumer (uanset om de er historiske og/eller

aktuelle). Uden at minimere eller afvise det, bør den praktiserende gribe ind, hvis de har

ekspertise til det og hvis ikke så foretage en henvisning til den rette. Den praktiserende skal

tale med klienten og diskutere med kolleger og relevante eksperter for at undersøge, hvad den

passende timing kan være for at fortsætte med PPI’en i et sådant tilfælde. Overvej følgende

situation.

Salma, 21, har en lang historie bag sig med oplevelser af fysiske, følelsesmæssige og

seksuelle overgreb. Hun søger hjælp for sine vedvarende følelser af depression. Hun

forventer, at terapeuten eksplicit ville spørge om de traumatiske begivenheder i sit liv. I

stedet får hun et kort spørgeskema, som ikke inkluderer spørgsmål om aktuelle eller

tidligere traumer. Under selve rådgivningssessionerne finder Salma, at hun ikke kan lide

rådgiveren og vælger ikke at afsløre detaljerne i sit traume. Behandlingen forbliver

således overfladisk effektiv, og hun ordineres en ny behandlingsrunde inden for seks

måneder.

Som ovenstående case viser, er det vigtigt eksplicit at spørge til traumer (skønt det kræver stor

følsomhed og muligvis også klinisk træning). Afhængigt af rapporten, vil nogle klienter

eksplicit stille spørgsmål, søge råd, forslag og strategier til at kunne magte situationen eller

accepterede ressourcer indenfor klientens kultur. Det er vigtigt at den praktiserende, imens

PPI’en gennemføres og detaljer om nye eller gamle traumer potentielt dukker op, reagerer på

en måde, der imødekommer klientens behov. Først og fremmest skal den praktiserende være

tilstrækkelig kvalificeret, trænet og erfaren til at håndtere situationen. Den praktiserende bør

regelmæssigt bruge styrkerne ydmyghed og fornuft/forsigtighed ved regelmæssigt at

kontrollere, om de skal fortsætte med at levere deres service, eller omvendt, hvis klienten ville

have det bedre med en anden, der har mere specifik ekspertise i at levere de råd, færdigheder

og strategier, som nogle klienter har brug for eller efterspørger.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovenstående case:

• Ansvarlig pleje – PPP’eren har et ansvar for at værne om Salma på en måde, der tager

hensyn til de særlige forhold i hendes situation og baggrund.

• Nytte/ ikke-skadelig – PPP’eren har både et ansvar for ikke at påføre yderligere skade

på Salma samt et ansvar for at fremme hendes trivsel.

Case eksempel 4: Organisatorisk – pres på forkert gengivelse af data

Mange positive arbejds- og organisations-interventioner evalueres for at bestemme deres

effektivitet. Etiske dilemmaer kan forekomme uventet, når klienter ikke accepterer resultatet og

kan presse den praktiserende til at udelade eller gengive forkert evaluerings data. Overvej

følgende situation og bemærk, hvordan en række karakterstyrker er underudnyttet, herunder

ærlighed/ integritet, perspektiv/visdom, lederskab og ydmyghed.

Virksomheden XYZ ansatte en PP-praktiserende til at forbedre medarbejdernes moral og

præstation. I samråd med virksomhedens ledelse, besluttede hun at tilbyde et

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

træningsprogram for at øge medarbejdernes psykologiske overskud (håb, effektivitet,

modstandsdygtighed og optimisme). Evalueringsdata viste, at medarbejderne elskede

uddannelsen og ønskede mere positive psykologi træning i fremtiden. Dog viste

evalueringsdata også, at der imidlertid ikke var signifikante forskelle på de målte niveauer

af håb, effektivitet, modstandsdygtighed, optimisme, moral eller præstation mellem

medarbejderne blandt de tilfældigt udvalgte til at deltage i uddannelsen og dem i

kontrolgruppen. Ledelsen i Virksomheden XYZ var imidlertid så glade for at deres

medarbejdere havde nydt uddannelsen, at de ikke ville dele de mindre gode evaluerings

resultater med dem. I stedet bad de den praktiserende om at rapportere at uddannelsen

var en stor succes og at mere uddannelse i samme retning ville blive stillet til rådighed i

fremtiden.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovenstående case:

• Autonomi – den praktiserendes autonomi for at handle bliver her fjernet.

• Nytte/ikke-skadelig - Ydelsen indebærer en forpligtigelse til at fremme klientens trivsel

og ønsket om at bedrage, som virksomhedens ledelse foreslår, er ikke i medarbejdernes

interesse. Derudover kræver det, at handle nyttefuldt, at de tjenester der leveres er

baseret på tilstrækkelig træning eller erfaring.

• Troværdighed – den praktiserende bliver bedt om at overdrive og generalisere

effektiviteten of PPI, som ikke ærer den tillid, som de ansatte har vist den praktiserende.

Case eksempel 5: Mentoring – motivere ”uvillige” deltagere i et ubalanceret forhold

Ofte er dem, der er de største modstandere over for en intervention, også dem, der kan have

størst fordel. PPP’eren støder på en vanskelig situation, når de prøver at motivere eller overtale

en klient til, at deltage i en intervention, uden at bruge manipulation. Overvej følgende

situation.

Abbie, en sagsbehandler i et ungdomsbureau, har en klient, der nægter at deltage i PP-

øvelserne i en gruppe. Lederen af interventionen har bedt Abbie om at motivere sin klient

til at deltage i øvelserne og overbevise hende om fordelene ved interventionen. Abbie er

enig med sin kollega i, at interventionen ville være til stor fordel for hendes klient. Abbie

er bevidst om at hendes klients holdninger og adfærd ofte medfører at klienten udelukkes

fra interventioner, der sandsynligvis vil være nyttige og beslutter at udfordre sin klients

holdninger til deltagelse. Abbie har udviklet et tillidsfuldt mentorforhold til klienten og er

uvillig til at gå på kompromis med sin egen integritet og forråde klientens tillid ved

blindt ”at sælge” interventionen til deltageren eller give løfter, der ikke bliver realiseret.

Snarere beskriver hun løst beviserne, der understøtter interventionen, og arbejder med

sin klient omkring fordele og ulemper ved at deltage. Hun stiller nysgerrige spørgsmål til

sin klient om fordele og ulemper ved deltagelse i interventionen og hvordan hendes

klients signaturstyrker kan bruges i gruppen. Abbie støtter derefter sin klient til at

identificere strategier for at minimere omkostningerne ved deltagelse. De praktiserer lav

intensitets versioner af interventionen og identificerer hendes klients brug af styrker

forud for gruppedeltagelsen.

Abbie er sikker på, at hendes klient vil drage fordel af at deltage i interventionen og ønsker

ikke, at hendes klient skal udelukkes fra deltagelse igen. Ligeledes ønsker hun ikke at forråde

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

sin klients tillid eller autonomi. Abbie vil udfordre sin klient og hjælpe med at eksponere hende

for nye oplevelser, men frygter, at uetisk manipulation kan resultere i negative resultater for

hendes deltager og i sidste ende skade kvaliteten af deres hårdt-vundne forhold. I stedet for at

over-sælge eller overdrive fordelene ved deltagelse, arbejder Abbie på at forstå klientens

holdning til interventionen, udfordre kognitive fordomme og skabe muligheder for at

demonstrere fordelene ved træningen, gennem sessionen.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovenstående sag:

• Retfærdighed – PPP’eren har et ansvar for at sikre, at klienter ikke udelukket fra

interventioner baseret på et bestemt særpræg.

• Troværdighed – PPP’eren bruger tillidsforholdet til klienten for at tilskynde hende til at

evaluere hendes holdning og tro, men forråder ikke dennes tillid.

• Autonomi: PPP’eren respekterer deres klients vilje og tøver med at manipulere den.

Case eksempel 6: uddannelse – implementering af trivsels programmer hvor forhåbningerne er forhindret

på grund af eksisterende praksis

Mange skoler ønsker at implementere trivselsprogrammer. Dette gør de af række af årsager –

alt fra omsorg for de studerendes trivsel, tackling af udfordringer som mobning i skolen til

styrkelse af allerede stærke tiltag. Derudover kan skolen have et trivselsprogram, der også ses

som en markedsføringsmulighed og et punkt for at differentiere sig fra andre skoler. Overvej

følgende situation.

En skolemedarbejder blev anmodet af rektor om at udvikle en trivselsstrategi og -plan til

vedtagelse af bestyrelsen, for derefter at organisere en hurtig opfølgning af

nøgleelementerne. Rektor ønskede at fortælle potentielle forældre, at deres børn ville drage

forel af eksplicit undervisning i trivsel indenfor pensum. Lærerne blev alle tildelt et

ansvar for at undervise i trivsel, selvom der var meget lidt faglig udvikling af personalet

på dette område. Mange medarbejdere blev stressede og følte sig uforberedte på denne

undervisning såvel som den ekstra arbejdsmængde, det indebar. En konsulent blev bragt

ind for at levere en halv dags faglig udviklingssession i trivsel for personalet. Nogle

medarbejdere udtrykte bekymring over for konsulenten, at de var ængstelige for, at de

kunne skade deres studerende, fordi de var dårligt uddannet på området. Derudover

havde konsulenten set skolens markedsføring, som promoverede skolens arbejde med

trivsel (bland andet beskrivelse af skolens måde at støtte holistisk trivsel for personale og

studerende samt opbygning af trivsel ved enhver lejlighed). Konsulenten blev

opmærksom på, at skolen fortsatte med at anvende en disciplinpolitik, der undergravede

forholdet mellem de studerende og personalet, samt ignorerede videnskabelige evidens for

de fordele ved trivsel, der er ved restorativ praksis og tilgivelse. Den

mellemlederansvarlige lærer, som stod for implementering af trivselsprogrammet, har

orienteret konsulenten om disse problemer. Læreren er dog tilbageholdende med at rejse

problemerne med skoleledelsen, da denne tidligere er blevet intimideret af ledelsen, under

fremlæggelse af lignende bekymringer. På det pågældende tidspunkt blev der sat

spørgsmålstegn ved lærerens loyalitet overfor skolen og dennes egnethed til at fortsætte

som lærer blev udfordret.

Følgende etiske aspekter er eksempler, der er relevante for ovennævnte tilfælde:

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

• Nytte/ikke-skadelig – PPP’eren har et ansvar for ikke at utvetydigt eller ukritisk tilslutte

sig en skole som er en ”trivsels” skole, hvis de er opmærksomme på skolepraksis, der

underminerer trivsel.

• Autonomi – Læreren skal ikke føle sig tvunget til at indtage et perspektiv eller

holdning, der er i konflikt med egen dømmekraft eller værdier.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Relevante retningslinjer

Følgende guidelines (organiseret efter det specifikke arbejdsområde og i alfabetisk orden inden

for området) er brugt og har hjulpet i forbindelse med udviklingen af denne praktiske

guideline

Psykologisk:

• Australia – Psychology – Australian Psychological Society (APS), Code of Ethics (2017).

• Australia – Counselling and Psychotherapy – Psychotherapy & Counselling Federation

of Australia (PACFA), Interim Code of Ethics (2015).

• Canada – Psychology – Canadian Psychology Association (CPA), Canadian Code of Ethics

for Psychologists (2017).

• New Zealand – Psychology – New Zealand Psychological Society (NZPS), Code of Ethics

for Psychologists (2012, 4th Ed).

• United Kingdom – Counselling and Psychotherapy – British Association for

Counselling and Psychotherapy (BACP), Ethical Framework for Good Practice in

Counselling and Psychotherapy (2010).

• United States of America – Psychology – American Psychological Association (APA),

Ethical Principles of Psychologists and Code of Conduct (2017).

• United States of America – Counselling – American Counselling Association (ACA),

Code of Ethics (2014).

Sygepleje:

• Australia – Nursing – Nursing and Midwifery Board of Australia: Code of Ethics

for Nurses (2008).
• New Zealand – Nursing – Nursing Council of New Zealand (NCNZ), Code of Conduct for

Nursing (2012).

United Kingdom – Nursing – Nursing and Midwifery Council (NMC), The Code

for Nurses and Midwives (2015).

Coaching:

• International – Coaching – The International Coach Federation (ICF): Core Competencies

and Code of Ethics (2015).

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Tak

Følgende personer, alfabetisk opført, bidrog væsentligt og leverede input af feedback til

udarbejdelsen af disse guidelines:

• Associate Professor Aaron Jarden, University of Melbourne, Australia.

• Mr Andrew Alexandra, University of Melbourne, Australia.

• Annalise Roache, Auckland University of Technology, New Zealand.

• Dr Dan Weijers, University of Waikato, Hamilton, New Zealand.

• Dr Denise Quinlan, New Zealand Institute of Wellbeing and Resilience, New Zealand.

• Professor Dianne Vella-Brodrick, University of Melbourne, Australia.

• Giselle Timmerman, Positive Work, United States of America.

• Hein Zegers, European Network of Positive Psychology.

• Dr Helena Agueda Marujo Instituto Superior de Ciências Sociais e Politicas (School of

Social and Political Sciences), University of Lisbon, Portugal.

• Professor James Pawelski, University of Pennsylvania, United States of America.

• Dr Jo Mitchell, The Mind Room, Melbourne, Australia.

• Dr Joel Milam, University of Southern California, USA.

• Dr Judy Moskowitz, Northwestern University Feinberg School of Medicine, United

States of America.

• Associate Professor Karena Burke, Central Queensland University, Australia.

• Lisa Sansom, LVS Consulting, Canada.

• Margarita Tarragona, Positivamente, Mexico.

• Matthew Iasiello, Wellbeing and Resilience Center, SAHMRI, Australia.

• Dr Mohsen Joshanloo, Keimyung University, South Korea.

• Reb Rebele, University of Melbourne, Australia.

• Dr Rona Hart, former Director MAPP University of East London, England.

• Dr Ryan Niemiec, VIA Institute on Character.

• Scott Asalone, ASGMC Inc, USA.

• Simon Murray, Positive Education Schools Association, Australia.

• Professor Stewart Donaldson, Claremount Graduate University, United States of

America.

• Sue Langley, The Langley Group, Australia.

• Dr Suzy Green, The Positivity Institute, Australia.

• Dr Tayyab Rashid, University of Toronto Scarborough, Canada.

• Dr Tim Lomas, University of East London, England.

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Indledende underskrivere til de Etiske Guidelines for Positiv Psykologi-Praksis

Dato for

første
underskrift

Guidelines

Underskrevet

version
Navn og website af sammenslutningen eller

organisation
Logo

19 / July /

2019

1.0 • VIA Institute on Character

• http://www.viacharacter.org/www/

19 / July /

2019

1.0 • Centre for Positive Psychology,

University of Melbourne

• https://education.unimelb.edu.au/cpp

19 / July /

2019

1.0 • Centre for Positive Psychology,

University of East London

• https://www.uel.ac.uk/postgraduate/msc-

applied-positive-psychology-and-

coaching-psychology

19 / July /

2019

1.0 • Centre for Positive Psychology, Central

Queensland University

• https://www.cqu.edu.au/courses/study-

areas/psychology,-social-work-and-

community-

services/postgraduate/master-of-applied-

positive-psychology

19 / July /

2019

1.0 • Claremont Evaluation Center, Claremont

Graduate University USA

• https://research.cgu.edu/claremont-

evaluation-center/

19 / July /

2019

1.0 • The Wellbeing and Resilience Centre,

Adelaide, Australia

• https://www.wellbeingandresilience.com/

19 / July /

2019

1.0 • The Langley Group

• https://langleygroup.com.au/

19 / July /

2019

1.0 • New Zealand Institute of Wellbeing and

Resilience

• www.nziwr.co.nz

19 / July /

2019

1.0 • Middle East Psychological Association,

Division 1 Positive Psychology

19 / July /

2019

1.0 • Humanship

• www.humanshiplb.org

19 / July /

2019

1.0 • Iranian Positive Psychology Congress

19 / July /

2019

1.0 • Japanese Positive Health Psychology

Society

• http://jphp.jp/

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

19 / July /

2019

1.0 • New Zealand Association of Positive

Psychology

• https://www.positivepsychology.org.nz/

19 / July /

2019

1.0 • Centro de Educacion Emocional Positiva

19 / July /

2019

1.0 • National Positive Psychology Association

(NPPA) of India

• http://nppassociation.org/

19 / July /

2019

1.0 • German Society for Positive Psychology

• https://www.dach-pp.eu/

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Forfattere

Aaron Jarden

University of Melbourne, Australia

aaron.jarden@unimelb.edu.au

Tayyab Rashid

University of Toronto Scarborough, Canada

Annalise Roache

Auckland University of Technology, New Zealand

Tim Lomas

University of East London, United Kingdom

Julie Beicker

University of East London, United Kingdom

Jannie Stricker

University of East London, United Kingdom

Publishing Timeline

Published 31 March 2020

Referencer

Barlow, D. H., Allen, L. B., & Choate, M. L. (2004). Toward a unified treatment for emotional disorders.

Behavior Therapy, 35(2), 205-230.

Hone, L., Jarden, A., & Schofield, G. (2015). An evaluation of positive psychology intervention effectiveness

trials using the re-aim framework: A practice-friendly review. Journal of Positive Psychology, 10(4), 303-

322.

Koocher, G. P. & Keith-Spiegel, P. (1998). Ethics in psychology: Professional standards and cases. New York,

NY: Oxford University Press.

Lomas, T., Hefferon, K., & Ivtzan, I. (2015). The LIFE model: A meta-theoretical conceptual map for applied

positive psychology. Journal of Happiness Studies, 16(5), 1347-1364. https://doi.org/10.1007/s10902-014-

9563-y

McGrath, R. E. (2014). Character strengths in 75 nations: An update. Journal of Positive Psychology, 10(1), 1-

11. https://doi.org/10.1080/17439760.2014.888580

Niemiec, R. M. (2018). Character strengths interventions: A field-guide for practitioners. Boston: Hogrefe.

Peterson, C., & Seligman, M. E. P. (2004). Character strengths and virtues: A handbook and classification. New

York, NY: Oxford University Press.

Rashid, T. & Seligman, M. E. P. (2018). Positive psychotherapy: Clinician manual. Oxford, England: Oxford

University Press.

Schueller, S. M., Kashdan, T. B., & Parks, A. C. (2014). Synthesizing positive psychological interventions:

Suggestions for conducting and interpreting meta-analyses. International Journal of Wellbeing, 4(1), 91-

98. https://doi.org/10.5502/ijw.v4i1.5

Schwartz, S. H. (2006). Basic human values: Theory, measurement, and applications. Jerusalem, Israel: The

Hebrew University of Jerusalem.

Videre læsning

Ethical guidelines

Jarden, Rashid, Roache, Lomas, Beicker & Stricker

Han, H. (2014). Virtue ethics, positive psychology, and a new model of science and engineering ethics

education. Science and Engineering Ethics, 21(2), 441-460.

Lomas, T., & Ivtzan, I. (2016). Professionalising positive psychology: Developing guidelines for training

and regulation. International Journal of Wellbeing, 6(3), 96-112.

Koocher, G. P., & Keith-Spiegel, P. (2008). Ethics in psychology and the mental health professions:

Standards and cases (3rd e d.). New York: Oxford University Press.

Sinclair, C. (2017). Ethics in psychology: Recalling the past, acknowledging the present, and looking to the

future. Canadian Psychology, 58(1), 20-29.

Vella-Brodrick, D. (2014). Dovetailing ethical practice and positive psychology to promote integrity,

industriousness, innovation, and impact. In A. C. Parks & S. M. Schueller (Eds.), The Wiley Blackwell

handbook of positive psychological interventions (pp. 416-432). Chichester, England: Wiley Blackwell.